mandag den 12. januar 2015

Start siden i Windows 8

Hvis du har fået en Windows 8 computer, så kan det godt være lidt anderledes, når du starter  computeren.

En af de ting, der er nyt i Windows 8, er nemlig præcis start-skærmen - Jeg synes at når man har vænnet sig til den, så kan man faktisk godt blive glad for den nye start skærm. I de næste par uger vil jeg lave nogle artikler her på bloggen omkring netop Windows 8 og hvordan nogle af de nye ting fungerer. Vi starter med start-skærmen.


Windows 8 Start-Skærmen ser ud som på det ovenstående billede (klik på billedet for at se det i stor størrelse).

Windows 8 Start-skærmen er opdelt i Grupper og indeni hver gruppe er der Fliser - Fliser er betegnelsen for en genvej til et program, en app eller en genvej til en fil, eller en internetside  - du kan selv lave dine genveje som fliser, det vil jeg vise en anden dag.

Øverst i højre hjørne, står navnet på den bruger som er logget på Windows - du kan klikke på brugernavnet og få mulighed for at logge af/lukke m.m.

Du kan altid komme hurtigt tilbage til Start-skærmen, det sker ved at trykke på Windows-tasten på dit tastatur  (se nedenstående billede)

Du kan flytte rundt på fliserne på din Start-skærm - for at gøre det skal du helt enkelt gøre som følger:

  • Hold musen hen over den flise du ønsker at flytte
  • Hold venstre musetast nede og flyt musen (flisen) til den position, hvor du ønsker at den skal placeres.
  • Slip musetasten
  • (se nedenstående billede)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar