fredag den 22. november 2013

Endnu en senior venlig pc (også god til begyndere)

NemPC


Jeg har i et tidligere indlæg talt om Duka PC, som er en meget brugervenlig pc - som man har abonnement på.

Udover Duka PC findes der også NemPC, som faktisk er lidt i samme stil. Det er en pc som man køber, men man betaler et fast månedligt abonnement, som giver internetforbindelse, support, opdateringer og vedligehold. Derudover er PC'en specielt opbygget med nogle meget brugervenlige moduler, sådan at man faktisk skulle kunne gå igang med at bruge en PC, helt uden at have prøvet det før eller været på kursus. Det helt specielle ved NemPC er at der ikke skal bruges mus, da alt skæres på en berøringsfølsom skærm.

Se meget mere om NemPC HER


Jeg har ikke selv prøvet at bruge en NemPC, jeg har kun set videoen og læst om den, men det ser ganske fornuftigt ud. Hvis du har prøvet en NemPC, vil jeg meget gerne høre fra dig 

fredag den 15. november 2013

Køb julegaverne/fødselsdagsgaverne på nettet - på en sikker måde

Køb julegaverne/fødselsdagsgaverne på nettet - på en sikker måde


Du kan sagtens købe dine julegaver/fødselsdagsgaver på nettet og få dem leveret lige hjem til din hoveddør - nogle net-butikker tilbyder endda at levere gaven flot indpakket.

For at du kan handle på nettet online, skal du have et Dankort eller Visa/Dankort eller Mastercard - for når du betaler med et betalingskort (altså skal indtaste kortnummer og kontrolcifre), er der mulighed for at du i en række tilfælde kan få banken til at tilbageføre pengene til din konto - dette er ikke muligt hvis du betaler ved at lave en overførsel fra din bankkonto til en anden bankkonto.

Når du handler på nettet, har vi i Danmark en ordning, der hedder E-mærket - det ser ud som dette billede


Når du handler i en netbutik, der har E-mærket sikrer du dig, at de overholder dansk lovgivning - at butikken er checket og godkendt, samt løbende kontrolleres osv. 

Du kan se en video omkring hvad E-mærket står inde for HER:


Du kan også på E-mærket's hjemmeside, finde en liste over butikker som er E-mærke godkendt - listen kan du se HER


På hjemmesiden www.forbrug.dk kan du læse alt om dine rettigheder når du handler på nettet 


Kom du blot igang, der er kun lidt over 1 måned til jul og det er ikke for tidligt at købe gaverne og begynde at glæde sig

tirsdag den 5. november 2013

IT undervisning for ældre borgere, der ikke kan deltage i holdundervisning - i Kolding Kommune

IT undervisning for ældre borgere, der ikke kan deltage i holdundervisning - i Kolding Kommune

I Kolding Kommune har man fra 1. januar 2013 haft et tilbud til byens ældre borgere, som ikke kan deltage på almindelig holdundervisning. De kan låne en pc med internetadgang i helt op til 3 måneder - samtidig får man besøg af en konsulent (op til 14 besøg af ca. 1 times varighed), som vil undervise i brug af E-mail, internettet, NemID og borgerservice - man kan selvfølgelig også søge om at få besøg selvom man har egen pc.

TV syd har igår haft et interview med IT konsulent Arne Dolleris, som har besøgt 91-årige Ruth, som har gjort brug af tilbuddet fra Kolding Kommune.

Se indslaget ved at klikke HER




Du kan læse meget mere om IT undervisning i Kolding Kommune HER 

lørdag den 2. november 2013

Styring af musen

Styring af musen 

Hold musen rigtigt 

Musen er det redskab, som man bruger til at styre rundt på skærmen med.

Den kan være med eller uden "hale" (ledning)

Det er meget vigtigt at holde musen rigtigt, musen står altid til højre for computeren.

Sådan holder du rigtigt på musen. 


Du skal hele tiden holde godt fast på musen med tommelfingeren på den venstre side af musen, og ringfinger/lillefinger på den højre side af musen.

Håndroden skal hvile mod bordet.

Der er to taster på musen, en til venstre og en til højre.

Musemarkører 


Musen viser sig på skærmen som en pil (viser hvor du er), en streg (viser at computeren er klar til at du kan indtaste noget), eller en hånd (viser at du kan klikke for at vælge noget.




Prøv at køre rundt på skærmen - med musen

Når der ikke er plads på bordet til at flytte musen længere ud, så løft musen, så den ikke længere rører bordet/museunderlaget, og sæt den ned et sted hvor der er bedre plads.

Musen flytter sig kun på skærmen, når den kører hen over bordet/museunderlaget – når den er løftet op i luften, kan den ikke sende signaler til skærmen og derfor flytter den sig ikke på skærmen.

Klik og dobbeltklik 


Venstre musetast 


Man trykker på venstre musetast med pegefingeren, det kalder vi at klikke.

Venstre musetast bruges til at Vælge, dvs. at der sker først noget, eller computeren reagerer kun når der klikkes på Venstre musetast.

I Windows 8 på startskærmen og på internettet er det kun nødvendigt at klikke 1 gang på venstre musetast, for at få ting til at ske.

I Windows 7 skal man ofte klikke 2 gange hurtigt efter hinanden, før computeren registrer at den skal vælge – det er også det der hedder at dobbeltklikke.

Højre musetast

Man trykker på højre musetast med langfingeren, det kalder vi at højreklikke.

Højre musetast bruges til at vise mulighederne (der fremkommer altid en menu med muligheder), det sted hvor du klikker.

Prøv at højreklikke et sted midt på skrivebordet, så kommer der en lille boks frem med noget tekst. Du kan altid højreklikke og få vist menu’en, for at se hvilke muligheder du har – det kan være som f.eks. Åbn, Udskriv, Slet osv.

Er du kommet til at højreklikke og ikke ønsker at benytte nogen af menu-punkterne, så finder du blot et tomt sted (f.eks. et hvidt/gråt område) og klikker en gang på venstre musetast for at vælge også forsvinder menu’en, fordi du nu har valgt et nyt sted.

For at se billedet i stor størrelse, så klik på det - for at lukke billedet, så tryk på ESC på dit tastatur



Du kan træne i at styre musen, ved at bruge et af de 5 spil, som du kan se øverst på it-olde.blogspot.dk - du kan også google efter "musetræning" og finde mange sjove træningsprogrammer.

Doro mobiltelefon - Meget brugervenlige telefoner, alle kan bruge

Doro mobiltelefon - Meget brugervenlige telefoner, alle kan bruge.

Doro har netop lanceret deres Doro Liberto 810, som er en SmartPhone der er til at overskue - den er skabt til nybegyndere, med masser af brugervenlige funktioner.
 Der er kun 3 fysiske knapper på telefonen, alt andet styres ved tryk på skærmen - Den har store og tydelige ikoner og tekst, for at gøre det nemmere. Telefonen leveres med specielt udvalgte apps (=programmer). 

Du kan læse meget mere om den nye SmartPhone og hvor den kan købes HER


Doro har også mange andre gode telefoner, som styres med almindelige knapper - de fleste af telefoner'ne har også indbygget kamera, så du kan tage billeder af familien, ting du skal huske, naturen, dit kæledyr eller hvad der ellers interesser dig. 

Mange af Doro telefonerne har også mulighed for at kunne fjernstyres - d.v.s at du kan få hjælp til opsætning og brug af en ven eller et familiemedlem uanset hvor i verdenen i hver især befinder sig. 

Se alle Doro's mobiltelefoner HER