torsdag den 30. oktober 2014

Digital post er her næsten!

Nu er tiden for digital post kommet.


På lørdag den 1. november bliver alt post fra det offentlige sendt digitalt. Langt de fleste har taget stilling og enten oprettet en digital postkasse allerede eller valgt at få en fritagelse.

Desværre er der en gruppe der har valgt at ignorere digital post og det betyder at hele denne gruppe på lørdag automatisk får en digital postkasse og alt post fra det offentlige fremover vil komme i denne. Husk på at den digitale postkasse har samme retsvirkning som almindelig post, så undskyldningen med at man ikke kan tilgå posten duer simpelthen ikke.

Frygt dog ikke, der er hjælp at hente rigtig mange steder. Borgerservice kan hjælpe med oprettelsen, du kan finde hjælp på biblioteket, hos ældresagen og rigtig mange frivillige steder i kommunen.

Hos Kolding kommune kan man også kontakte projekt IT for ældre 79 79 72 07 mellem klokken 08:00 og 09:00. Vi kan hjælpe dig i gang med digital post på både PC og tablet..