mandag den 15. juni 2015

Smutti på tur

IT underviserne hos projektet "IT og Ældre", tager på tur.

Vi har lånt kommunens design campingvogn, som i første omgang bliver opstillet ved Galleri Henrik Fischer på Stenderupvej 189.

Det bliver den 18. juni 2015 - mellem kl. 12:30 og kl. 16:00 - i dette tidsrum kan du måde Lars og Niels, som vil fortælle om hvad du måske kan bruge IT underviserne hos "IT og Ældre" projektet til.

Jeg lover at Niels og Lars er nogle rare, og venlige herrer, så mød op og hils på - de vil blive så glade for at se dig.

Fremover vil der også blive lavet en IT cafe på Galleriet, men alt dette og mange flere planer vil Lars og Niels med glæde fortælle dig om.


IT underviserne vil meget gerne tage flere steder hen med Smutti - så har du et arrangement eller kender du et sted, hvor der kommer mange 60+'er der vil kunne have gavn af et besøg, så skriv det gerne her i kommentaren.

Mød op og lær noget nyt - God fornøjelse.

Genvejstaster i Windows 8

Jeg er trofast læser af KoldingSenior.dk - ugemagasinet, som du kan læse online hver evig eneste uge.

I denne uge er der i www.koldingsenior.dk, en alletiders oversigt over de mest brugte genvejstaster til Windows 8. Hvis du printer den fine oversigt ud, så kan du ligge den ved siden af dit tastatur - det er kun de første 14 dage, at det er svært.


Når du er kommet ind på siden med online magasinet, skal du blot klikke på knappen i midten af skærmen, for at åbne den aktuelle version af magasinet. Ønsker du at læse en tidligere udgave, så klikker du blot på sidenummeret. 


Husk du kan også tilmelde dig en liste, så får du en E-mail, hver gang der udkommer et nyt magasin - i E-mailen er der link til siden, så det er nemt og enkelt at læse ugens nyheder. 

God fornøjelse


mandag den 1. juni 2015

Får du fulgt med i de lokale nyheder

Her i Kolding kommune, er vi heldige, at have rigtig mange muligheder for GRATIS at kunne følge med i hvad der sker i lokalsamfundet.

Der er flere grupper på Facebook, der handler om hvad der sker i Kolding, og hvor Koldings borgere kan skrive opslag med spørgsmål, efterlysninger, gode råd osv.

Facebook grupper:

https://www.facebook.com/groups/6000kolding/ - En gruppe om interessante events og særlige tiltag i Kolding.

https://www.facebook.com/groups/7221066289/  - En gruppe for alle, der har boet i Trekantområdets fyrtårn. For alle der kender Koldinghus, Trapholt og Geografisk have.

https://www.facebook.com/groups/253155238185438/ - En gruppe, om interessante events, tilbud fra det lokale erhvervsliv, nyheder og særlige tiltag i Klding.

https://www.facebook.com/groups/230746837097199/?fref=ts - En gruppe, hvor der kan laves opslag med historier og billeder fra din barndom, ungdom, voksentid - måske skrøner fra forældre, bedsteforældre - kort sagt minder fra en svunden tid, blot det omhandler Kolding og opland. Ren nostalgi.

______________________________________________

Udover dette har Kolding et fuldstændig gratis og super godt online magasin, som udkommer hver eneste uge. Du kan finde både den aktuelle udgave + de seneste års udgaver her på linket. HER





Rigtig god fornøjelse - og husk at Facebook er altså ikke mere farligt end du selv gør det til - du bestemmer jo indholdet og hvad du deler.