torsdag den 21. maj 2015

Var du til seniortræf i går ?

I går var der Seniortræf i Vamdrup. Det er en årlig begivenhed som ældrerådet som står bag.

Vi var derude i standen med "IT og Ældre" - bliv dus med en computer og vi fik hilst på en hel masse spændende mennesker. Her ser du mig og mine kollegaer, vi er sammen med en af vores "elever" Gunna, som er 78 år, og har lært at bruge en Ipad til både at søge på internettet, sende E-mails og logge på E-boks. (Husk: du kan altid ringe til os på 7979 7207)



Vi havde en konkurrence hvor man kunne tippe 7 rigtige, og deltage i en lodtrækning om en flot købmandskurv







 Den heldige vinder, blev idag udtrækket - se filmen så du kan se hvordan det gik til og hvem vinderen blev.




Vinderen bliver også nævnt i Kolding Senior online magasinet, som udkommer på søndag :) Se Kolding Senior magasinet HER




 Endelig kan du jo kigge lidt på youtube eller på TV Kolding på dit TV og se en udsendelse omkring lidt af alt det der foregik - hvis du var derude, kan det endda være at du kan se et glimt af dig selv.

Se TV Kolding på youtube HER

God fornøjelse og næste år kommer du da også til Seniortræf. 












fredag den 8. maj 2015

Nedbrydes du ?

I TV 2 nyhederne den 29. april - kunne man se et indslag om åbningen af Danmarks første senior-idræts-center, som åbnede på Munkensdam plejecenter i Kolding.

Senior-idræts-centre, er oprettet som et samarbejde mellem Dansk Idrætsforbund og Dansk Arbejder idrætsforbund. For at blive et Senior-idrætscenter kræver det, at personalet og borgere på plejecentret er blevet uddannet i senior-idræts-aktiviteter, og at der er dannet en idræts-forening baseret på frivillige.

På Munkensdam i Kolding udbyder de stolegymnastik, krolf, morgensmil-gymnastik, cross-boule, ribbegolf og cykelture i rickshaw.

I artiklen fra TV 2, står der også at din muskelmasse og muskelstyrke svinder markant, allerede fra omkring 50-års alderen, medmindre du selv holder det vedlige. Svindet eskalerer kraftigt, når man når 75-80 års alderen.

Hvis du sørger for at dyrke lidt daglig motion, så hjælper du dig selv fremover, og gør at du vil have meget lettere ved at komme dig igen, efter et brud på knogle f.eks.. Men alt det ved du jo godt.

Du kan læse artiklen, og se indslaget fra TV 2 HER.



Hvis du nu har besluttet dig for, at nu skal det være - nu skal du igang (det er ALDRIG for sent), så kan du se Kolding Kommunes muligheder for deltagelse i selvtræning på plejecentre HER
http://www.kolding.dk/borger/aktiviteter/aeldre/selvtraening-pa-plejecentre

Du kan også selv sammensætte dit program - og faktisk kan du lave et program, der vedligeholder både krop og funktionsevne. På Ældreforum.dk, kan du finde en masse omkring "Bevægelse hele livet". Se HER 
http://www.aeldreforum.dk/nyheder/nn



På internet-siden www.bevaegelsehelelivet.dk, kan du finde en masse øvelser og ideer til hvad du selv kan lave.

Nu har du vist ikke flere undskyldninger - gør dig selv den tjeneste og kom igang med nogle øvelser hver dag - det er ikke sjovt i starten, men jeg er helt sikker på, at du vil opleve at efter et stykke tid, kan du slet ikke undvære din daglige motion, og at du vil kunne mærke forbedringer i f.eks. din smidighed, bevægelighed, styrke eller balance.

God fornøjelse.