fredag den 22. november 2013

Endnu en senior venlig pc (også god til begyndere)

NemPC


Jeg har i et tidligere indlæg talt om Duka PC, som er en meget brugervenlig pc - som man har abonnement på.

Udover Duka PC findes der også NemPC, som faktisk er lidt i samme stil. Det er en pc som man køber, men man betaler et fast månedligt abonnement, som giver internetforbindelse, support, opdateringer og vedligehold. Derudover er PC'en specielt opbygget med nogle meget brugervenlige moduler, sådan at man faktisk skulle kunne gå igang med at bruge en PC, helt uden at have prøvet det før eller været på kursus. Det helt specielle ved NemPC er at der ikke skal bruges mus, da alt skæres på en berøringsfølsom skærm.

Se meget mere om NemPC HER


Jeg har ikke selv prøvet at bruge en NemPC, jeg har kun set videoen og læst om den, men det ser ganske fornuftigt ud. Hvis du har prøvet en NemPC, vil jeg meget gerne høre fra dig 

fredag den 15. november 2013

Køb julegaverne/fødselsdagsgaverne på nettet - på en sikker måde

Køb julegaverne/fødselsdagsgaverne på nettet - på en sikker måde


Du kan sagtens købe dine julegaver/fødselsdagsgaver på nettet og få dem leveret lige hjem til din hoveddør - nogle net-butikker tilbyder endda at levere gaven flot indpakket.

For at du kan handle på nettet online, skal du have et Dankort eller Visa/Dankort eller Mastercard - for når du betaler med et betalingskort (altså skal indtaste kortnummer og kontrolcifre), er der mulighed for at du i en række tilfælde kan få banken til at tilbageføre pengene til din konto - dette er ikke muligt hvis du betaler ved at lave en overførsel fra din bankkonto til en anden bankkonto.

Når du handler på nettet, har vi i Danmark en ordning, der hedder E-mærket - det ser ud som dette billede


Når du handler i en netbutik, der har E-mærket sikrer du dig, at de overholder dansk lovgivning - at butikken er checket og godkendt, samt løbende kontrolleres osv. 

Du kan se en video omkring hvad E-mærket står inde for HER:


Du kan også på E-mærket's hjemmeside, finde en liste over butikker som er E-mærke godkendt - listen kan du se HER


På hjemmesiden www.forbrug.dk kan du læse alt om dine rettigheder når du handler på nettet 


Kom du blot igang, der er kun lidt over 1 måned til jul og det er ikke for tidligt at købe gaverne og begynde at glæde sig

tirsdag den 5. november 2013

IT undervisning for ældre borgere, der ikke kan deltage i holdundervisning - i Kolding Kommune

IT undervisning for ældre borgere, der ikke kan deltage i holdundervisning - i Kolding Kommune

I Kolding Kommune har man fra 1. januar 2013 haft et tilbud til byens ældre borgere, som ikke kan deltage på almindelig holdundervisning. De kan låne en pc med internetadgang i helt op til 3 måneder - samtidig får man besøg af en konsulent (op til 14 besøg af ca. 1 times varighed), som vil undervise i brug af E-mail, internettet, NemID og borgerservice - man kan selvfølgelig også søge om at få besøg selvom man har egen pc.

TV syd har igår haft et interview med IT konsulent Arne Dolleris, som har besøgt 91-årige Ruth, som har gjort brug af tilbuddet fra Kolding Kommune.

Se indslaget ved at klikke HER




Du kan læse meget mere om IT undervisning i Kolding Kommune HER 

lørdag den 2. november 2013

Styring af musen

Styring af musen 

Hold musen rigtigt 

Musen er det redskab, som man bruger til at styre rundt på skærmen med.

Den kan være med eller uden "hale" (ledning)

Det er meget vigtigt at holde musen rigtigt, musen står altid til højre for computeren.

Sådan holder du rigtigt på musen. 


Du skal hele tiden holde godt fast på musen med tommelfingeren på den venstre side af musen, og ringfinger/lillefinger på den højre side af musen.

Håndroden skal hvile mod bordet.

Der er to taster på musen, en til venstre og en til højre.

Musemarkører 


Musen viser sig på skærmen som en pil (viser hvor du er), en streg (viser at computeren er klar til at du kan indtaste noget), eller en hånd (viser at du kan klikke for at vælge noget.




Prøv at køre rundt på skærmen - med musen

Når der ikke er plads på bordet til at flytte musen længere ud, så løft musen, så den ikke længere rører bordet/museunderlaget, og sæt den ned et sted hvor der er bedre plads.

Musen flytter sig kun på skærmen, når den kører hen over bordet/museunderlaget – når den er løftet op i luften, kan den ikke sende signaler til skærmen og derfor flytter den sig ikke på skærmen.

Klik og dobbeltklik 


Venstre musetast 


Man trykker på venstre musetast med pegefingeren, det kalder vi at klikke.

Venstre musetast bruges til at Vælge, dvs. at der sker først noget, eller computeren reagerer kun når der klikkes på Venstre musetast.

I Windows 8 på startskærmen og på internettet er det kun nødvendigt at klikke 1 gang på venstre musetast, for at få ting til at ske.

I Windows 7 skal man ofte klikke 2 gange hurtigt efter hinanden, før computeren registrer at den skal vælge – det er også det der hedder at dobbeltklikke.

Højre musetast

Man trykker på højre musetast med langfingeren, det kalder vi at højreklikke.

Højre musetast bruges til at vise mulighederne (der fremkommer altid en menu med muligheder), det sted hvor du klikker.

Prøv at højreklikke et sted midt på skrivebordet, så kommer der en lille boks frem med noget tekst. Du kan altid højreklikke og få vist menu’en, for at se hvilke muligheder du har – det kan være som f.eks. Åbn, Udskriv, Slet osv.

Er du kommet til at højreklikke og ikke ønsker at benytte nogen af menu-punkterne, så finder du blot et tomt sted (f.eks. et hvidt/gråt område) og klikker en gang på venstre musetast for at vælge også forsvinder menu’en, fordi du nu har valgt et nyt sted.

For at se billedet i stor størrelse, så klik på det - for at lukke billedet, så tryk på ESC på dit tastatur



Du kan træne i at styre musen, ved at bruge et af de 5 spil, som du kan se øverst på it-olde.blogspot.dk - du kan også google efter "musetræning" og finde mange sjove træningsprogrammer.

Doro mobiltelefon - Meget brugervenlige telefoner, alle kan bruge

Doro mobiltelefon - Meget brugervenlige telefoner, alle kan bruge.

Doro har netop lanceret deres Doro Liberto 810, som er en SmartPhone der er til at overskue - den er skabt til nybegyndere, med masser af brugervenlige funktioner.
 Der er kun 3 fysiske knapper på telefonen, alt andet styres ved tryk på skærmen - Den har store og tydelige ikoner og tekst, for at gøre det nemmere. Telefonen leveres med specielt udvalgte apps (=programmer). 

Du kan læse meget mere om den nye SmartPhone og hvor den kan købes HER


Doro har også mange andre gode telefoner, som styres med almindelige knapper - de fleste af telefoner'ne har også indbygget kamera, så du kan tage billeder af familien, ting du skal huske, naturen, dit kæledyr eller hvad der ellers interesser dig. 

Mange af Doro telefonerne har også mulighed for at kunne fjernstyres - d.v.s at du kan få hjælp til opsætning og brug af en ven eller et familiemedlem uanset hvor i verdenen i hver især befinder sig. 

Se alle Doro's mobiltelefoner HER

søndag den 27. oktober 2013

Søg smartere på Google og brug ekstra værktøjer

Søg smartere på Google og brug ekstra værktøjer


1. Gåseøjne
Du kan sætte gåseøjne omkring det du ønsker at søge efter, det kan f.eks. være et navn:

"Holger Drachmann"

Dermed opfatter Google det skrevne som en sætning og søger derfor udelukkende efter indhold, hvor hele sætningen optræder. Det giver større sandsynlighed for at finde lige præcis det, du søger. Det kan også kombineres med alm. ord, så du f.eks. søger efter sange af Holger Drachmann, som så kan se ud som følgende:

sange "Holger Drachmann"


2. Fjern det overflødige 
Det er også muligt at få Google til at undlade at søge på bestemte ting. Det kræver blot, du sætter minustegnet - foran ordet eller sætningen. Det kunne eksempelvis være:

undervisning -job

Søgningen vil søge efter indhold der omhandler ordet "undervisning", men vil undlade at søge vise hvor ordet "job" også indgik - det gør dit søgeresultat lidt mere specifikt og du slipper for at se en masse uinteressant.


3.Ekstra
Normalt bruges søgefeltet i Google til at lede efter noget på nettet, men faktisk kan det også bruges som lommeregner, valutaomregner, enhedsomregner og vise vejrudsigten.


  • Brug som lommeregner
    For at bruge Google som lommeregner skal du blot skrive regnestykket i søgefeltet og trykke på enter (bemærk, de gængse udregningsregler gælder, dv.s. * og / er stærkere end + og -, og derfor skal der også bruges parenteser):

    (90+10)*1,25

    Det er en ganske udmærket lommeregner, som fremkommer på skærmen - denne kan nu også benyttes ved blot at bruge musen.


  • Brug som valutaregner
    For at bruge Google som valutaregner, skal du blot i søge feltet skrive et beløb i en valuta efterfulgt af den valuta du ønsker resultatet vist i. I eksemplet herunder er vist amerikanske dollar til danske kroner (Bemærk her, at det kun virker hvis du skriver den rigtige valutaforkortelse - Danske kr. er = DKK).

    100 USD to DKK


  • Brug som enhedsomregner.
    For at bruge Google som enhedsomregner skal du blot skrive hvad du vil have omregnet i søgefeltet, f.eks. kan du prøve at få udregnet hvor meget 38 Grader Celcius er i Fahrenheit, ved at skrive følgende:

    38C to F

    Enhedsomregneren kan i øjeblikket omregne: temperatur, længde, masse, hastighed, volumen, areal, brændstofforbrug, tid og digital lagring



  • Vis vejrudsigt
    Hvis du vil have vist vejret og den kommende vejrudsigt for en bestemt by, kan du blot skrive i Google søgefeltet at du vil have vist vejret og navnet på byen du ønsker vejrudsigten skal gælde for. Hvis du ønsker vejret oplyst for din aktuelle placering, kan du nøjes med at skrive "Vejr" i søgefeltet. Se eksemplet herunder:

    Vejret Kolding (søgning skrevet uden at være efterfulgt af bynavn)



  • Vejret i Rom (søgning skrevet efterfulgt af bynavn)


onsdag den 23. oktober 2013

Sådan genkender du en fup-mail

Så har vi modtaget endnu en fup-mail


Der er masser af disse fupmails derude og sommetider lander de desværre i vores indbakke.

Bemærk igen - hvis du har en sund kritisk sans, så er det ikke farligt. 

Følg nedenstående råd, når du vil bedømme om en mail er fup eller ej - er du stadig i tvivl efter at have fulgt rådene, kan du også altid skrive den tekst ned, som står i emnefeltet og gå over i Google og skrive teksten ind - så kan du se, hvad alle andre har skrevet om netop sådan en mail - for jeg lover dig, du er ikke den eneste der har vundet denne fantastiske præmie eller står til at arve guld fra Nigeria 

GODE RÅD:

Lyder for godt til at være sandt, så er det nok også løgn og latin - bliver spurgt om at indtaste og sende dine fortrolige oplysninger såsom:

  • Password
  • CPR nummer
  • Bankkonto oplysninger 
  • o.lign.
så skal du aldrig gøre det.

Bemærk også, at store selskaber og offentlige myndigheder, aldrig benytter links ind til sider med f.eks. betaling eller angivelse af oplysninger - så undlad altid at bruge disse links og brug din sunde fornuft, så er der intet farligt i at bruge pc.

I nedenstående eksempel, står der i e-mail adressen (efter @-tegnet) ikke noget med firmanavnet eller lotto, der står aol.com - hvilket er 1. meget tydelige tegn på at mailen ikke kommer fra et stort firma, da navnene ikke hænger sammen - store firmaer vil altid gerne reklamere for sig selv og vil altid have email adresser, der efter @-tegnet, har deres firmanavn - f.eks. mail fra skat vil lyde xxx@skat.dk, fra kolding kommune vil det se ud som følger xxxx@kolding.dk, fra lego vil det se ud som følger xxxx@lego.dk osv.

Det 2. tegn er alle de oplysninger de ønsker fra dig - denne gang har de udeladt bank oplysninger, men tro mig, hvis du svarede tilbage på denne mail, ville den næste korrespondance begynde med at du skulle oplyse bankoplysninger, så de kunne overføre pengene.

Det 3. tegn er - har du nogensinde været med i et lotteri af dette navn, har du tidligere hørt om det eller har du på nogen måde hørt om andre der uden at deltage, kunne vinde i et spil - nej, vel - så det er nok heller i tilfældet her.

Klik på billedet for at få det vist i stor størrelse


Ps. disse mails bliver kaldt Spam-mails, kan også gå under betegnelserne fup-mails, Hoaxs.

tirsdag den 22. oktober 2013

Computerskolen - en serie på 4 videoer.

Computerskolen - en serie på 4 videoer.


Computerskolen er en serie på 4 video'er, der er lavet af "Living Smart TV" for Kolding Kommune og TV Kolding.

I serien præsenterer Kenneth Lund dig for flere ting vedr. computeren og brugen af den, på en letforståelig måde.

I 1. afsnit kan du lære om selve computeren - hvad er forskellen på en stationær og en bærbar osv.

Se 1. afsnit HER
__________________________________________________________________


I 2. afsnit kan du lære om internettet og hjemmesider

Se 2. afsnit HER


____________________________________________________________________

I 3. afsnit kan du lære om hvordan du bruger NemID

Se 3. afsnit HER

___________________________________________________________________

I 4. afsnit kan du lære om, hvordan du bruger http://www.borger.dk

Se 4. afsnit HER

__________________________________________________________________

Alle video'erne findes på youtube - youtube er en hjemmeside, med en kæmpe samling af video'er indenfor alt muligt.

Du kan f.eks. søge på "strik en hæl" og straks vil du få en række video'er der kan hjælpe ved at vise dig hvordan en hæl strikkes - det kan også være du skal lappe en cykel eller reparere en kaffemaskine - det er faktisk kun fantasien der sætter grænser. På youtube findes der også mange musikvideo'er, så hvis du f.eks. er vild med Opera, kunne du jo prøve at søge på det. Men en god start er i hvert fald Computerskolen - rigtig god fornøjelse.

mandag den 14. oktober 2013

I Hjerneloungen bliver seniorers IT-kendskab styrket, og herigennem også deres livsglæde og hjernefunktion.

I Hjerneloungen bliver seniorers IT-kendskab styrket, og herigennem også deres livsglæde og hjernefunktion.


Hjerneloungen.dk er en hjemmeside drevet af NordicBrain. 
Hjerneloungen bruger computerspil og anden software til at få sat skub i en ny legende tilgang til læring.
Hjerneloungen har til huse i Københavns kommune, Gladsaxe kommune og fra 2014 Rudersdal kommune. 

Grunden til at jeg nævner Hjerneloungen.dk her, er at de bruger IT til at give borgere mulighed for at udfordre hjernen med et udvalg af forskellige slags opgaver og aktiviteter - fordi ny skanningsteknologi har vist at hjerneceller vokser i aktive dele af hjernen OGSÅ hos ældre mennesker - Så kom bare IGANG 

UDVID DIN HJERNES KAPACITET VED AT SPILLE - så kan det næsten ikke gøres nemmere.

  • Gå ind på Hjerneloungen.dk for at se Hjerneloungen's hjemmeside (du skal klikke på det understregede ord)
  • Vælg menupunktet "5 gode spil" i menuen der findes øverst på siden



Eller gå direkte til spillene ved at følge linket her - http://www.hjernelounge.dk

Der er 5 forskellige gode spil - hvert spil er specifikt til at træne forskellige områder af hjernen:

Bemærk, at spillene også er ganske udmærkede til både at stimulere "de små grå", samt øve sig i at bruge musen - så det er faktisk 3 fluer med et smæk - sjov, stimulering og nyt.

Prøv dem og husk det skal bare være SJOVT

God fornøjelse

lørdag den 12. oktober 2013

Sådan er det med forandring og indlæring af nye ting :)

Sådan er det med forandring og indlæring af nye ting :)

Kom lige i tanke om denne norske sketch - prøv at klikke på den understregede linie nedenfor, så kommer du ind på youtube. Afspil video'en og husk at tænde for din lyd.

(Lyden findes som regel i den nederste linie, helt ude til højre, ved siden af uret - du kan klikke på ikonet
Så kan du med musen skrue op og ned)

Klik på linien nedenfor, for at se videoen
http://www.youtube.com/watch?v=9M9vaQxwwWk (Bemærk, der afspilles en reklame, før selve sketchen kommer).

torsdag den 10. oktober 2013

Endnu en Fup-mail

Endnu en Fup-mail


Det er altid et godt råd at passe på, og være kritisk - det gælder især hvis du bliver tilbudt noget der lyder for godt til at være sandt, eller bliver spurgt om at indtaste og sende dine fortrolige oplysninger såsom:

  • Password
  • CPR nummer
  • Bankkonto oplysninger 
  • o.lign.

Lige pt. er der en mail i omløb, som udgiver sig for at være fra TDC - jeg viser mailen herunder, med markering af hvor I kan se at det er en Fup mail.

Bemærk også, at store selskaber og offentlige myndigheder, aldrig benytter links ind til sider med f.eks. betaling eller angivelse af oplysninger - så undlad altid at bruge disse links og brug din sunde fornuft, så er der intet farligt i at bruge pc.

Klik på billedet, for at se det i stor størrelse (luk det igen, ved at trykke på ESC på dit tastatur)


fredag den 4. oktober 2013

Hold din Windows 8 i topform - defragmenter

Hold din Windows 8 i topform - defragmenter


Defragtmenter betyder at du tager data'ene på din harddisk - som efter tidens tand og brug af Pc'en, er blevet spredt ud over harddisken, og får samlet data'ene igen, således at de data, der indgår i en fil, altid ligger så tæt på hinanden som muligt, så Pc'en skal bruge mindst muligt kræfter på at lede efter filen, når den skal bruges.


Du kan defragmentere din pc efter behov, men gør du det regelmæssigt, sørger du for altid at have velkørende, velsmurt Pc.

For at defragmentere skal du gøre som følger:

  • Åbn Amulet-menuen (CTRL + C)
  • Tryk på Søg








  • Skriv Defragmenter
  • Vælg Punktet "Defragmenter og optimer dine drev" (du skal evt. lige vælge at klikke på "indstillinger", før du kan se punktet)

 
 
  • Klik på drevet der hedder (C:) - så det er markeret med blå
  • Tryk på knappen "Analyser", for at få Pc'en til at lave en analyse af om harddisken har brug for en defragmentering.
  • Tryk på knappen "Optimer" for at give Pc'ens harddisk en defragmentering
DET SKADER ALDRIG AT FRAGMENTERE - SÅ BARE IGANG OG GOD FORNØJELSE


lørdag den 28. september 2013

Tilbud til Ældre fra Frivillig Kolding

Tilbud til Ældre fra Frivillig Kolding


Hos foreningen "Frivillig Kolding" har man lavet en hjemmeside, der viser link til f.eks. motions-aktiviteter henvendt til Koldings ældre borgere - Herinde kan du også ved at læse deres side og beskrivelse, finde en besøgsven eller lign. 

Se meget mere HER

fredag den 27. september 2013

God guide omkring mobilbredbånd

Der er en rigtig god blog, som omhandler mobilt bredbånd.

Den forklarer omkring hvad mobilt bredbånd er, prøver at forklare begrebet MB/GB så du ved hvad du har af behov.

Desuden er her en Alletiders prissammenlignings guide af de fleste selskaber. Klik HER for at se guiden

tirsdag den 24. september 2013

Gratis "IT-skole" på Danmarks Radio's hjemmeside www.dr.dk

Gratis "IT-skole" og hjælp på Danmarks Radio's hjemmeside


www.dr.dk/undervisning/til_tasterne kan du få gratis hjælp til at komme videre med din pc - der er guide og gode råd til Email, facebook, køb en rejse på nettet osv,. 

Herinde er der også en række gode råd til når du skal ud og investere i en ny pc. Hvad er en pc, hvad indeholder den osv. 

Du kan komme til siden, ved at klikke HER

God fornøjelse

Vidste du - Der er mulighed for at søge om nedsat licens, hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist

Vidste du


Hvis du modtager folkepension og har en personlig tillægsprocent på 100 - eller hvis du er førtidspensionist efter de gamle regler (fra før 1. januar 2003) - så kan du udfylde en blanket og søge om nedsat licens.

Læs mere ved at klikke på linket over til Dr's hjemmeside HER

søndag den 15. september 2013

1000 interesser - Vil du også inspireres eller dele din hobby

Ældresagen har oprettet en helt ny side www.1000interesser.dk, hvor du kan oprette dig som bruger og deltage i netværk omkring forskelllige interesser/hobby's - du kan også oprette en gruppe til din egen interesse, som f.eks. scrapbooking, slægtsforskning, hyacintglas, orkideer eller hvad det kunne være.

Kom med i et dejligt samvær og bliv inspireret.

Klik HER

lørdag den 14. september 2013

Zoom i Windows 8

For at zoome i Windows 8 - kan du benytte følgende metoder:

CTRL + rulle på musens hjul

CTRL + "+"-tegnet på dit tastatur

CTRL + "-"-tegnet på dit tastatur

Problem med NemID, når man åbner en hjemmeside fra Windows 8 start-flisen.

NemID virker ikke når man forsøger at benytte det via den nye Internet Metro Explorer. Jeg vil anbefale at du istedet for går på de sider hvor Log in med NemID er påkrævet via skrivebordet.

Altså du, går på skrivebordet og opretter der genveje til f.eks. http://www.borger.dk

Herefter kan du klikke på flisen "Skrivebord" og derefter Dobbeltklikke på genvejen "Borger.dk - din indgang til......" Så er det stadig hurtigt og nemt at komme på de sider, hvor Java er nødvendig.

Klippeværktøj til at tage skærmklip

Der findes et klippeværktøj i både Windows 7 og Windows 8 - med værktøjet kan du tage billeder af skærmen og gemme evt. gemme dem.

Alternativt kan du også bruge tastaturknappen "PrtScn", for at tage et billede af hele skærmen og få det i udklipsholderen.

"ALT"+"PrtScn" tager et billede af det aktive vindue og ligger det i udklipsholdere.

Opret en Decideret Sluk Knap i Windows 8

Opret en Decideret Sluk Knap i Windows 8:

Gå ud på skrivebordet (tast eventuelt Windows-tast + D)

Højreklik og vælg Ny og Genvej.

Skriv nu: shutdown /s /t 0 Bemærk, at det er et nul til sidst. Klik på næste.

Giv nu genvejen et navn, eksempelvis: Luk computeren.

Herefter er genvejen placeret på skrivebordet, og du skal højreklikke på den. Vælg Egenskaber og herefter Skift ikon. Nu får du mulighed for at vælge mellem en håndfuld, blandt andet en der viser en sluk-knap. Du kan dog vælge, hvad det skal være.

Til slut kan du vælge at højreklikke på genvejen igen og vælge Fastgør til Start. På den måde er genvejen også tilgængelig i Modern UI-interfacet - som tidligere blev kaldt Metro - hvor du kan placere den strategisk smart.

Fjern at Windows 8 spørger efter Adgangskode

Fjern at Windows 8 spørger efter Adgangskode :

Tryk: Windows-tast + R Det åbner Kør-menuen

Skriv: netplwiz (og tryk Enter)

Nu er du inde i menupunktet "brugerkonti". Der er et flueben i boksen "Brugere skal angive brugernavn og adgangskode for at bruge computeren". Fjern det. Herefter skal du taste ok. Og du vil blive bedt om at taste din kode ind for sidste gang.

Ved næste genstart slipper du for at logge ind.

______________________________________________________

Du kan også når du er inde i menupunktet brugerkonti, klikke på fanebladet "Avanceret".

Herinde kan du vælge at klikke på knappen "Avanceret"

Nu åbner et nyt vindue, kaldet "lusrmgr - [lokale brugere og grupper (lokal)]"

Herinde dobbeltklikker du på "Brugere" i venstre side - i midterbilledet dobbeltklikker du på "Bruger".

Nu åbner et nyt vindue "Egenskaber for Bruger" - herinde skal du sætte et flueben i "Adgangskoden udløber aldrig".

Tryk på knappen "Ok"

Nu kommer den ikke længere og vil ændre Adgangskode hver 90. dag. Husk at lukke alle vinduer efter dig :)

Mangler du dine kabaler i Windows 8

Mangler du dine kabaler i Windows 8, så kan du hurtigt få dem tilføjet igen. Gå ind i Apps Find "Store" og klik på den.







Find og klik nu på kategorien "Spil" Herinde kan du finde "Microsoft Solitaire Collection", som indeholder 7 kabale, edderkop osv. - klik på det spil (den app) du ønsker at installere.

Klik på Installer-knappen som findes i venstre side af skærmen

Nu kan du finde spillet ude på din Windows 8 start-side, som en ny flise

Når du starter spillet 1. gang, vil det rigtig gerne koble op til en Microsoft Live (Xbox live) konto - sådan en behøves du ikke, du vælger blot at trykke på "Annuller" i vinduet hvor du skal tilføje din Microsoft-konto

- så kommer der en besked om, at du desværre ikke kan blive logget på xbox.com, luk app og prøv igen - du skal blot ignorere denne meddelelse, du kan sagtens spille uden at være logget på xbox.com

Duka PC

Jeg har haft mulighed for at undervise en, der brugte Duka pc - og jeg må sige at, jeg synes det er en genial pc, der kan alt det man har brug for - det er opbygget på en meget overskuelig og nemt tilgængelig måde, så alle faktisk kan bruge en pc og både sende mails og komme på internettet. Deres support funktion er også yderst venlige og dygtige og i det hele taget er man i gode hænder, hvis man er nybegynder og lidt usikker - jeg mener det er alle pengene værd.

Se mere HER og husk at hvis du er medlem af ældresagen, kan du købe med rabat.

www.dukapc.dk

Netbank er mere sikker end kontanter

Spændende artikel omkring sikkerheden ved brug af netbank. For at læse den, så klik HER

fredag den 13. september 2013

Fantastiske vejledninger

Bibliotekerne i Danmark er gået sammen om at samle små kurser om hverdags it. Det er bibliotekerne i København, Randers, Aalborg, Roskilde, Vejle, Odense og Herning, og de får støttet udviklingen af Kulturstyrelsen, Center for Bibliotek og Medier. Det er en rigtig god samling af kurser, de har og du kan se og bruge det hele ganske gratis :) Du skal blot gå ind på www.ekurser.nu

Genvejstaster i Windows 8

Oversigt over genvejstaster i Windows 8

Windows + C = Åbner Amulet-menuen i højre side. Det er her, du blandt andet kan slukke computeren, logge på et netværk og betjene andre vigtige funktioner. Microsoft kalder menuen Charms i sin engelske version, derfra kommer det danske Amulet.

Windows + D = Når du er i Start-menuen, kan du ikke se skrivebordet (det gamle Windows skrivebord). Det er dog nemt at komme derhen med denne tastekombination.

Windows + Tab (Der kan også bruges ALT + Tab)= Viser hvilke programmer som kører netop nu. Oversigten bliver vist i skærmens venstre side, og der kan bladres gennem indholdet. Bruges ALT + Tab bliver oversigten over kørende programmer vist midt på skærmen istedet for i den venstre side.

Windows + E = Åbner gode, gamle stifinder. Der åbnes for "Denne computer" og dermed adgang til eksempelvis C-drev og enheder, der er koblet til dit netværk.

Windows + F = Søg efter filer. Det kan være svært at finde rundt i Windows 8. Med denne finte dukker en søgemenu frem, og du kan skrive, hvilke filer du søger efter. Men når du er i Start-menuen, kan du i øvrigt blot begynde at taste - så går Windows automatisk i gang med at søge.

Windows + Q = Søg efter programmer. Hvis du ikke kan huske, hvor du har smidt et program, får du hjælp med denne finte. Den åbner en søgebjælke, hvor du kan taste løs og søge efter det program, du mangler. 

Windows + W = Søg efter indstillinger. Med denne tastekombination får du mulighed for at søge specifikt efter indstillinger i Windows. 

Windows + L = Lås computeren. Undgå at snushaner roder rundt i din nye Windows 8, hvis du går fra computeren et øjeblik. Finten kan også bruge til at skifte bruger, hvis der er flere, som deles om samme maskine.

Mellemrumstast = Lader dig fjerne og kontrollere fliser (og dermed apps) i Start-menuen. Med mellemrumstasten kan du hurtigt fjerne apps fra din oversigt. Du kan også vælge at minimere dem eller helt fjerne dem.

Windows + I = Åbner Amulet-menuen og du får hurtig adgang til kontrolpanelet, personlige indstillinger og ikke mindst knappen til at lukke computeren.

Windows + M = Minimerer alt som er åbnet på Skrivebordet. Det er praktisk, hvis du fået åbnet lidt for mange vinduer/programmer.

Windows + , [komma] = Smugkig på Skrivebordet. Når tasterne slippes, kommer du tilbage til det sted, hvor du var før.

Windows + X = Hurtig adgang til en menu, der indeholder genveje til Enhedshåndtering, Diskhåndtering, Kommandoprompt, Jobliste, Kontrolpanel, Stifinder og meget mere.

Windows + F1 = Få hjælp. Denne tastekombination åbner "Windows Hjælp og Support", og du har mulighed for at få hjælp til at lære Windows 8 bedre at kende, ikke mindst når det gælder netværk, sikkerhed og privatliv.