søndag den 27. oktober 2013

Søg smartere på Google og brug ekstra værktøjer

Søg smartere på Google og brug ekstra værktøjer


1. Gåseøjne
Du kan sætte gåseøjne omkring det du ønsker at søge efter, det kan f.eks. være et navn:

"Holger Drachmann"

Dermed opfatter Google det skrevne som en sætning og søger derfor udelukkende efter indhold, hvor hele sætningen optræder. Det giver større sandsynlighed for at finde lige præcis det, du søger. Det kan også kombineres med alm. ord, så du f.eks. søger efter sange af Holger Drachmann, som så kan se ud som følgende:

sange "Holger Drachmann"


2. Fjern det overflødige 
Det er også muligt at få Google til at undlade at søge på bestemte ting. Det kræver blot, du sætter minustegnet - foran ordet eller sætningen. Det kunne eksempelvis være:

undervisning -job

Søgningen vil søge efter indhold der omhandler ordet "undervisning", men vil undlade at søge vise hvor ordet "job" også indgik - det gør dit søgeresultat lidt mere specifikt og du slipper for at se en masse uinteressant.


3.Ekstra
Normalt bruges søgefeltet i Google til at lede efter noget på nettet, men faktisk kan det også bruges som lommeregner, valutaomregner, enhedsomregner og vise vejrudsigten.


  • Brug som lommeregner
    For at bruge Google som lommeregner skal du blot skrive regnestykket i søgefeltet og trykke på enter (bemærk, de gængse udregningsregler gælder, dv.s. * og / er stærkere end + og -, og derfor skal der også bruges parenteser):

    (90+10)*1,25

    Det er en ganske udmærket lommeregner, som fremkommer på skærmen - denne kan nu også benyttes ved blot at bruge musen.


  • Brug som valutaregner
    For at bruge Google som valutaregner, skal du blot i søge feltet skrive et beløb i en valuta efterfulgt af den valuta du ønsker resultatet vist i. I eksemplet herunder er vist amerikanske dollar til danske kroner (Bemærk her, at det kun virker hvis du skriver den rigtige valutaforkortelse - Danske kr. er = DKK).

    100 USD to DKK


  • Brug som enhedsomregner.
    For at bruge Google som enhedsomregner skal du blot skrive hvad du vil have omregnet i søgefeltet, f.eks. kan du prøve at få udregnet hvor meget 38 Grader Celcius er i Fahrenheit, ved at skrive følgende:

    38C to F

    Enhedsomregneren kan i øjeblikket omregne: temperatur, længde, masse, hastighed, volumen, areal, brændstofforbrug, tid og digital lagring



  • Vis vejrudsigt
    Hvis du vil have vist vejret og den kommende vejrudsigt for en bestemt by, kan du blot skrive i Google søgefeltet at du vil have vist vejret og navnet på byen du ønsker vejrudsigten skal gælde for. Hvis du ønsker vejret oplyst for din aktuelle placering, kan du nøjes med at skrive "Vejr" i søgefeltet. Se eksemplet herunder:

    Vejret Kolding (søgning skrevet uden at være efterfulgt af bynavn)



  • Vejret i Rom (søgning skrevet efterfulgt af bynavn)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar