fredag den 27. marts 2015

Så kan du møde både nye og gamle venner

Har du hørt om www.ageforce.dk ?

Det er et socialt medie (ligesom facebook er), men det er blot udviklet af de danske biblioteker, og det er lavet specielt til aldersgruppen 50+

På ageforce.dk, kan du melde dig ind, det er gratis - når du melder dig ind, skal du oprette en profil - d.v.s. du skal udfylde nogle oplysninger om dig selv, såsom navn, fødselsdato, email adresse osv. På profilen skriver man ofte en kort præsentation af sig selv - det er ligesom en beskrivelse, som andre kan se.



Ageforce.dk giver dig mulighed for at invitere venner, således at I kan dele små dagligsdags begivenheder - aftale møder og hyggeaftaler - måske kan du endda finde personer, som du har mistet kontakten til, eller endda gamle skolekammerater.

På Ageforce.dk kan man også deltage i debatter og grupper - måske du er glad for at hækle eller strikke, eller du synes at de nye SmartPhones er utrolig spændende og du vil gerne vide hvordan andre bruger dem, så er der garanteret en gruppe af personer, der er samlet (virtuelt) på Ageforce.dk og deler lige netop deres synspunkter indenfor gruppens interesseområde.

Jeg er ikke selv på Ageforce.dk, da jeg ikke helt har nået 50+ - men jeg har selv en profil på det sociale medie Facebook, som er ligesom Ageforce.dk. Via min profil har jeg fundet rigtig mange af mine klassekammerater fra folkeskolen - og den dreng som jeg legede med, da jeg var 7 år, er faktisk blevet min kæreste, efter at vi for 5 år siden mødtes via det sociale medie.

Jeg synes du skal prøve - så ind på www.ageforce.dk med dig og tryk på knappen "Deltag"

Du kan også se kurser om Ageforce.dk HER

Jeg vil i et senere indlæg her på bloggen fortælle om Facebook.

God fornøjelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar